Klubben har ikke en epoke eller et land som emne. Vi har ikke regler af typen “vi kører kun med dansk materiel, som kørte igennem Odense den 17. maj 1957”.
Det, der er det spændende for os, er teknikken i lokomotiverne.
Er de 2, 3 eller 4 cylindrede, har de overheder?
Er styringen Heusinger/Walshaert, Stevenson eller andet, er det en Mallet, en Compound, hvor mange overhederrør har lokomotivet ? o.s.v.
Modellerne er som regel bygget med de specielle egenskaber og karakteristika, som det rigtige lokomotiv havde, og det er det, som fascinerer os. Så på anlægget kan man f.eks. opleve en amerikansk Big Boy, køre side om side med en tysk Br38.
Når lokomotiverne benyttes på udstillinger, er det oftest alkoholfyrede eller gasfyrede lokomotiver, vi viser. Dette skyldes, at de er nemmest at styre.
Flere af lokomotiverne kan dog også fyres med rigtigt kul, men så skal man samtidig være fyrbøder, og det kræver mere koncentration, og så bliver det sværere for publikum at samtale med lokoføreren.
Da lokomotiverne er rigtige små damplokomotiver, skal de også vedligeholdes som damplokomotiver. Vi bruger derfor en del tid på at pudse, smøre, rense keddelrør, fylde dampolie på, tanke alkohol, fylde vand på, og ikke mindst skrue og justere.
Flere af lokomotiverne er bygget af medlemmerne ud fra kits. Det er bl.a. mange af Aster lokomotiverne, der er født på den måde.
Nogle af lokomotiverne består af over 2000 dele, og har taget mange måneder at bygge.
